Shelters i Middelfart
Syv pladser langs kysten, fem sheltertyper forankret i træ, god arkitektur og fiskerihistorie. Du kan ankomme til fods, på cykel eller med kajak og finder bålplads, udsigt over Lillebælt og ro nok til at mærke det hele.

Du vågner til lyden af vand
Måske er det bølgerne fra Lillebælt, der slår mod kysten nedenfor. Måske er det regnen, der trommer mod træspånsbeklædningen over dig. Uanset hvad er du tæt på det, du kom efter.
Skrubben, Havtasken, Stenbideren, Hornfisken og Ålekvabben. Fem arkitekttegnede sheltertyper fordelt på syv pladser langs Middelfarts kyst. Det er ikke bare et tag over hovedet. Det er gennemtænkt arkitektur forankret i kystens materialitet og fiskerihistorie.
Langs Middelfarts 117 kilometer lange kystlinje finder shelterpladserne, der er tegnet af LUMO og Harrebek Arkitekter. Shelterne kan bruges hele året og nås både til fods, på cykel og med kajak. Naturoplevelser ved Lillebælt begynder her, hvor du lægger telefonen fra dig og mærker, hvor stille ferie egentlig kan være.











